Her deler vi glimt og indsigter fra vores oplevelser rundt om i verden – når vi er ude på projekter, på research eller bare rammer det helt rigtige sted. Det kan være en restaurant med wow-effekt i Lissabon, et boutiquehotel med personlighed i New York, eller et kulturelt programindslag fra London.
Men du finder også inspiration fra vores egne events og løsninger – vi deler indblik i, hvordan vi arbejder, hvad der virker – og hvordan unikke rammer og oplevelser kan skabe værdi og varige indtryk. Kort sagt, her finder du vores anbefalinger, erfaringer og highlights – fra egne projekter og fra verden omkring os.
En fælles rejse bringer jer tættere sammen og flytter folk. Både fysisk og mentalt. Nedestående oversigt viser variationen af firmarejser – og hvordan vi hjælper jer med at forme og afvikle jeres næste rejse og oplevelse.
Grundlagt i slutningen af 1700-tallet, har byen gennem århundreder udviklet sig til et centrum for både politisk magt og kulturel udveksling. Her finder du de ikoniske bygninger, hvor USA’s ledelse arbejder, samt en bred vifte af monumenter og museer, især omkring det berømte parkstrøg, National Mall.
Barcelona er Cataloniens sjæl og hovedstad, og byen er indbegrebet af spansk foretagsomhed, kunstnerisk livsglæde og politisk dynamik. Med sin 2000 år gamle historie byder Barcelona på en blanding af romerske ruiner, gotiske paladser og spændende art nouveau-bygninger.
Stedet, hvor legenderne omfavnes af historie, og hvor demokratiet blev født. Her finder man civilisationer lag på lag, der strækker sig tilbage til menneskets tidligste begyndelser.
Hovedstaden i provinsen Alicante er beliggende på den spanske østkyst ca. 150 kilometer syd for Valencia. Byen er en af de mest populære i Spanien, delvist på grund af de mange turister, som besøger byen i sommermånederne – ikke mindst Benidorm, som ligger ca. 45 km nordøst for Alicante. Byens indbyggertal ligger på omkring 370.000 og vokser støt.
Tjekkiets hovedstad er en af Europas smukkeste byer med rene og flotte facader, og byen er én stor seværdighed. Den enestående arkitektur og de mange historiske bygninger har givet byen mange tilnavne, bl.a. ”Den Gyldne Stad”.
Oplev den pulserende energi i Warszawa, hjertet af Polen, en by, der stråler af historisk arv og moderne dynamik.
Træd ind i en verden af kontraster, hvor fortidens arv møder nutidens innovation, og hvor charmen fra det gamle bycentrum smelter sammen med de moderne skyskrabere langs Vistula-floden.
Byen Sitges ligger omkring 30 km syd for Barcelona og er en af de mest populære feriesteder i det sydlige Europa. Mikroklimaet betyder, at byen og området har sol i minimum 300 dage om året.
Engang var Sitges, som Hornbæk er for København, et populært feriemål for de velstillede og dele af middelklassen fra Barcelona, der opholdt sig i Sitges hele sommeren. Sådan er det ikke længere – byen og dens strande er for længst blevet kendt uden for Spanien også.
Rom har på én gang noget højtideligt, eksklusivt, hektisk og afslappende over sig. At byen hører til blandt verdens smukkeste, vil ingen modsige. Men det er i lige så høj grad maden, kulturen og stemningen, der tiltrækker. Et af de mest imponerende eksempler på romersk arkitektur er Colosseum, der var midtpunktet for underholdning i det gamle Rom.
Vatikanet med sine bugnende kunstskatte og ufatteligt smukke haver er også et besøg værd. Og selvfølgelig er der Peterskirken, Forum Romanum og Villa d'Este, men Rom handler i virkeligheden bare om at være der – at mærke byens pulserende liv. Rom varer hele livet, for der er altid noget nyt at betragte, opleve og opdage.
Milan er modehovedstaden. Her præsenterer de italienske modehuse deres designnyheder på de store mode- og møbelmesser. Og man kan virkelig blive "høj" af at sive rundt i de smukke og stilfulde butikker med Armani, Gucci, Versace osv. Men Milano har meget mere at byde på end mode. 1,3 millioner mennesker bor i Italiens næststørste by, og gennemsnitsindkomsten er en af Europas højeste. Byen er centrum for finanssektoren, og den italienske børs har base i Milano. Det samme gælder Italiens største avis og Berlusconis tre landsdækkende tv-kanaler. De fleste italienske bog- og magasinforlag har også hovedkontor her.
At besøge den gamle Berberby Marrakesh er som at vågne midt i et eventyr fra Tusind og Een Nat. Marrakesh vibrerer nærmest af farver, dufte, smage og lyde.
Mediænen, den gamle by, er omgivet af en ringmur. Indenfor slynger de smalle gader sig, og du finder blandt andet en af verdens største basarer. Her sidder håndværkerne og arbejder, og du kan købe farverige kofter, sølvkander, møbler i cedertræ og meget mere.
Portugals hovedstad er en af de mindre europæiske hovedstæder. Alligevel rummer den mange kulturelle tilbud og har en helt særlig charme og atmosfære. Den oplever man eksempelvis på en tur med sporvogn op og ned ad de smalle, stejle stræder, hvor farvestrålende kalkmalerier smykker facaderne.
Lissabon er bygget på 7 høje ved Tejo-flodens udmunding i Atlanterhavet, og det giver en smuk udsigt fra områdets caféer og restauranter.
Byens historie går tilbage til år 59 f.Kr., hvor Firenze blev grundlagt som en romersk koloni. Firenze blomstrede op gennem middelalderen som handelsby og som en vigtig handelsagent for gejstlige og paven. Byens arkitektur bærer præg af de evindelige familiefejder i middelalderen, hvilket resulterede i flere borglignende bygninger. Den mest kendte familie fra byen er bankfamilien De' Medici.
I dag er Firenze en af de mest besøgte byer i Italien, primært på grund af dens historiske baggrund, de smukke bygninger, kunsten, det gode klima og den fremragende mad. Men Firenze er ikke kun historie og arkitektur – shopping er på niveau med, hvad man kan forvente i en storby, og modebutikkerne og stormagasinerne findes på Piazza della Repubblica. Souvenirs, tørklæder, solbriller og lignende kan købes på Mercato Nuovo.
Dubai er et af de 7 Emirater. Byen er et mix af parker, Manhattan-lignende skyline, gamle fæstninger, nye moskeer, forretningscentre, regeringsbygninger og ørken, der strækker sig helt til byens grænse.
Dubai er et af verdens rigeste lande og har på en generation forvandlet sig fra karavaner og kameldrivere til en af de mest moderne byer i verden. I Dubai er der ingen krav om slør, og påklædningen er uformel – dog er bikinien kun passende ved stranden.
Budapest er en by, hvor historie, kultur og moderne livsstil smelter sammen. Fra de historiske bygninger og termalbade til det pulserende natteliv og den rige gastronomiske scene, er Budapest en af de mest dynamiske og interessante storbyer i Centraleuropa. Byen tilbyder en fantastisk blanding af det gamle og det nye, og der er noget for enhver smag at opdage.
Ungarns hovedstad deler sig smukt i to meget forskellige bydele på hver sin side af Donau. Det smukke og historiske Buda ligger majestætisk langs den ene flodbred og er imponerende at skue fra den modsatte side. Buda rummer mange arkitektoniske pragtværker. Det kan for eksempel anbefales at besøge Mathiaskirken, Borghøjen og det imponerende kongepalads fra Habsburgernes tid.
Bruxelles, hovedstaden i Belgien og hovedsæde for langt de fleste EU-institutioner, herunder Kommissionen og NATO, er en by med mange facetter. Den er én af de to mødesteder for Europa-Parlamentet, hvor Strasbourg udgør det andet. Byen er en multikulturel smeltedigel med et stort antal udlændinge, især fra Europa, Nordafrika og Tyrkiet.
Fransk tales primært af omkring 80% af befolkningen, mens ca. 20% taler nederlandsk (flamsk), og 30% taler et andet fremmedsprog (ifølge en undersøgelse fra 2006, kilde: Wikipedia). Bruxelles er ikke kun et politisk og økonomisk centrum, men også en by, der er rig på arkitektur, kunst og historie. Her mødes livsglade og imødekommende indbyggere, festivaler og parader, hvor folk virkelig går op i deres udklædning, og hvor man kan finde hints tilbage til både middelalderen og renæssancen.
Byen Bologna er en perle – en fascinerende og smuk by, hvor man virkelig får en oplevelse af det autentiske Italien. Bologna huser Europas ældste universitet, hvilket også afspejles i byens øgenavn, "La Dotta" (den uddannede).
Byen har også øgenavnet "La Rossa" på grund af de røde tage og de rødlige sten, der er brugt til bygningsværkerne. Er man fra Bologna, er man passioneret omkring mad, og byen er berømt for sit køkken – derfor har den også øgenavnet "La Grassa" (den fede) eller mindre flatterende "Den Fede Dame".
Charmerende by som er en skøn blanding af gammelt og nyt, udviklet af en række små middelalder landsbyer i Aosta dalen, og tilsat et stort moderne og velfungerende liftsystemer og gode piste af enhver sværhedsgrad. 1450 meter over havet, og lige bag Mont Blanc.
La Thuile indgår i ski området ”Espace San Bernardo”, og omfatter destinationerne ”La Thuile” og ”La Rosière” med i alt 150 kilometer skiløb. Liftkapaciteten i Espace San Bernardo er imponerende høj, 50.000 gæster i time.
Riga, Letlands hovedstad, ligger ved "Gulf of Riga". Historisk set stammer byen fra 1201, hvorfra de første optegnelser stammer, og fra 1282 bliver Riga en vigtig del af Hansaunionen, hvorefter byen, der nu er et vigtigt knudepunkt for handlen mellem øst og vest.
Med sin beliggenhed er Riga rig på historie og kultur, og bygningsværker inspireret fra barokken, klassicismen, goterne og Art Noveau ligger spredt over byen, hvilke i 1997 betød at byen kom på Unesco's liste over bevaringsværdige byer.
New York City, også kendt som "The Big Apple" tiltrækker årligt millioner af besøgende med sin uendelige række af tilbud. Her finder du alt fra shopping i verdensklasse til restauranter, barer og kulturelle oplevelser, der spænder fra Broadway-musicals til rockkoncerter. Byen er et kraftcentrum for både den amerikanske økonomi og internationale sportsbegivenheder.
New Yorks sportsliv er særligt imponerende. Fra oktober til april kan du opleve den intense atmosfære i Madison Square Garden, hvor NBA-sæsonen udspiller sig med New York Knicks i hovedrollen. Hvis ishockey er din passion, kan du fra oktober til juni følge New York Rangers i jagten på Stanley Cup i den hæsblæsende NHL-sæson.
Oplev hinanden i nye rammer og skab rum til faglig fordybelse og networking. At udskifte dagligdagens scenerier med nye, spændende omgivelser, events og oplevelser kan fungere som en katalysator for idéer, stærkere relationer og bedre trivsel.
Og netop det er vores største ambition: at give jer store oplevelser, der bringer medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere tættere sammen. Vi leverer kreative løsninger, der lever op til jeres krav – vi kræser om detaljen, planlægger alt på forhånd, og forholder os fleksible, hvis I får gode idéer undervejs.
Hør mere om mulighederne og kontakt os på 70 20 46 44 // nicepeople@t4c.dk
Når du henvender dig hos os, sørger vi for at strikke et godt og relevant tilbud sammen til dig. Det gør vi ved at lytte til jeres behov og afstemme ambitioner og forventninger, og først herefter begynder vi at spille ind med idéer til rejsens indhold, destination, logistik osv.
Vi bruger oplysningerne til at udarbejde et tilbud, som du kan tage stilling til i ro og mag. Med andre ord har vi sørget for at gøre et godt stykke forarbejde, så du kan træffe den bedst mulige beslutning for dig og dine kollegaer, uden at skulle bruge timer og atter timer på at planlægge rejsen.
Den grundpris, du får tilsendt i tilbuddet, inkluderer det hele – det dækker over transport, indkvartering og er inklusive alle afgifter. Ingen skjulte overraskelser.Læs mere om vores processer for planlægning af firmarejser her.
Oplev hinanden i nye rammer og skab rum til faglig fordybelse og networking. At udskifte dagligdagens scenerier med nye, spændende omgivelser, events og oplevelser kan fungere som en katalysator for idéer, stærkere relationer og bedre trivsel.
En god firmarejse kan bringe ny energi ind i en virksomhed og skabe uvurderlige kunderelationer. Men skal rejsen generere en målbar merværdi for virksomheden, skal den ikke bare planlægges i detaljer – den skal også specialdesignes til virksomheden med overraskende og nytænkende aktiviteter. Og det kræver en erfaren rejsearrangør.
Skal vi udvikle jeres næste arrangement? Vi kombinerer vores kreativitet, viden og erfaring med jeres strategier, ønsker og krav, og den vej igennem skaber vi sammen noget ekstraordinært, der ikke bare opfylder forventningerne – men overgår dem.
Virksomhedens ledere og medarbejdere behøver ikke nøjes med at kaste lange øjne efter en spændende messe eller en interessant konference, blot fordi den er arrangeret i udlandet.
Det er med stolthed og ydmyghed, at vi kan fortælle om vores kåring som Børsen Gazelle 2024!
enhver virksomhed er det medarbejderne, der skaber værdierne. Derfor er det vigtigt med fælles visioner, scenarier og strategier. Lad medarbejderne få et break og et mentalt pusterum..…et sted ude i verden! Så får virksomheden et godt fundament for øget produktion og overskud.
I foråret 2024 blev vi kontaktet af en større international virksomhed, der ønskede en unik oplevelse i København for en gruppe på 150 deltagere. Opgaven var klar: Selvom gruppen var stor, skulle oplevelsen føles personlig og privat.
Når 70 deltagere fra hele Danmark skal samles til en faglig tur, kræver det nøje planlægning og god projektledelse. Netop det oplevede T4C’s kunder på en 6-dages rejse til New York med faglige møder og networking.
Camilla Grønnegaard, Management Assistent i den globale it-virksomhed Columbus, fortæller her kort om erfaringer fra deres store Summit i Berlin i 2019 med T4C som rejse- & eventbureau
Christian Haugaard er CEO i Citroën Danmark. I 2019 tog hele virksomheden 3 dage samlet på en rejse til Marbella for at styrke fællesskabet og indbyrdes loyalitet. Men det er ikke første gang, de var afsted med T4C
Ulrik Thørner CEO i Alpha Solutions har brugt T4C som rejsepartner flere år i træk til den årlige rejse for alle 90 medarbejdere. Han fortæller her om virksomhedens forhold til teambuilding, om fornyelse af koncept, og hvorfor det er afgørende at have en rejsepartner med under hele forløbet.
T4C skabte tre forrygende, storslåede og veltilrettelagte dage, hvor alt var planlagt ned til mindste detalje. 285 medarbejdere og deres ægtefæller fik en række uforglemmelige oplevelse på Malta.
Kontakt os nu, og lad os byde ind på dit projekt, så I får en uforglemmelig oplevelse.