3 oplevelsesrige dage på Malta

T4C skabte tre forrygende, storslåede og veltilrettelagte dage, hvor alt var planlagt ned til mindste detalje. 285 medarbejdere og deres ægtefæller fik en række uforglemmelige oplevelse på Malta.

En god kunde gennem otte år gav deres medarbejdere og disses ægtefæller en oplevelse for livet. En rejse, der styrkede selvtilliden og sammenholdet i virksomheden, og som fik alle til at arbejde sammen på tværs. Tre forrygende, storslåede og veltilrettelagte dage, hvor alt var planlagt ned i mindste detalje.

”Vi har haft glæde af Travel4Companies allerede fra første færd, og har oplevet et top professionelt, detaljeorienteret, lyttende, engageret og kreativt team. Både i den kreative fase, men også i leveringen”

Jørn Grankvist, senior manager corporate marketing

Med ledelsen på inspektionstur

T4C inviterede ledende medarbejdere med til Malta forud for rejsen for at inspicere hoteller og deltage i møder med det lokale cateringselskab. Det handlede om at besøge venues, planlægge aktiviteter og at gennemgå programmet.

Transport

To flyvemaskiner blev chartret – en med afgang fra Billund og en fra København. Der var på forhånd tænkt over, hvem der skulle sidde ved siden af hinanden, så gæsterne mødtes på tværs af afdelinger, ledelsesniveauer osv.

Storslået ankomst i sejlskib

Blot 45 minutter efter begge fly var landet, var alle om bord på to store træskibe på vej ind mod Valletta, hvor de lagde til kaj for at spise frokost. Bagefter sejlede gæsterne frem til hotellet, hvor alle fik en delikat velkomstcocktail og værelsesnøgler på hotellets marina.

Jørn Grankvist udtaler sig om oplevelsen på Malta.

“Med den detaljegrad, vi ønsker, er det ikke noget vi kan gøre selv. Ikke med den perfektion vi ønsker”
Jørn Grankvist, senior manager corporate marketing
 

Highlights

Tre oplevelsesrige dage er i gang:
Allerede ved check-in fik alle gæster udleveret opgaver, små konkurrencer m.m., som de skulle bruge ved ankomst og i løbet af første dag på Malta. Resten af turen var pakket med konkurrencer, små udfordringer, og andre aktiviteter på tværs af organisation, køn og afdelinger.

Skattejagt og barbeque på klipperne:
En af aktiviteterne bestod i en tur med speedbåde til Gozo. Hver deltager havde hjemmefra fået tildelt sit eget våbenskjold og skulle herefter finde frem til den af de 54 ventende jeeps, der var udstyret med det matchende våbenskjold. På denne måde mødte de enkelte deltagere resten af deres hold for dagen. Derefter blev alle kørt ud til en stor fælles BBQ-frokost på de smukke klipper ved Gozo’s ”nøglehul”.

Gallamiddag med 360 graders riddertema:
Den tredje og sidste aften blev der afholdt en overdådig festbanket med gennemført middelaldertema. Alle gæster fik leveret kappe og middelalderkostume på værelset. Kl. 19 spadserede de gennem Valletta, 300 udklædte mennesker med politieskorte, frem til MCC, riddernes oprindelige hospital dateret tilbage til det 16. århundrede. Her var til lejligheden bygget et middelalder scenarie med landsby, indbyggere og middelaldermarked. GlobalConnect’s direktør åbnede festmiddagen ved at ride ind i salen i fuld harnisk og lanse. Udvalgte medarbejdere blev slået til riddere i løbet af aftenen. Der var fest med musik til den lyse morgen.

Resultat

Tre dage fyldt med fantastiske oplevelser! Glade medarbejdere formede nye relationer på kryds og tværs af afdelinger. Internt samarbejde i virksomheden styrkedes og det generelle tilfredshedsniveau øgedes. Tilknytningen til arbejdspladsen blev gjort stærkere gennem begejstring, samvær og gode fælles minder.