En fælles rejse bringer jer tættere sammen og flytter folk. Både fysisk og mentalt. Nedestående oversigt viser variationen af firmarejser – og hvordan vi hjælper jer med at forme og afvikle jeres næste rejse og oplevelse.

Messe og konference

I optimerer udbyttet af jeres næste messe- eller konferencerejse betragteligt med det rette indhold, god planlægning og godt kendskab til destination og lokale muligheder.

Vi sammensætter et spændende og vedkommende destinationsprogram, som passer til messen eller konferencen. Et stærkt program, som er medvirkende til at jeres kunder vælger netop jeres tur, og ikke konkurrentens.

Vi har tidligere gennemført et større projekt for en dansk kunde inden for IT sektoren, i Barcelona. Vi skabte et program, som lagde op til networking og deling af viden. Virksomheden opnåede over 40 kunder, som købte sig ind på arrangementet.

Vi har håndplukket en række messer og konference rundt om i verden ud fra jeres ønsker. 

Kunderejse

Vi skaber de rigtige rammer, aktiviteter og fælles oplevelser, som understreger jeres budskab og gør kunderejsen værdifuld.

Har I brug for at skabe et særligt ’rum’ og være dedikeret sammen med jeres kunder? Så er det en god idé at rykke væk fra de vante rammer.

I kan bruge en kunderejse, når I f.eks. vil orientere om nye produkter før de rammer markedet, eller hvis en aftale skal forhandles på plads.

Forkuser på jeres kunder, og ikke på om der er vinduespladser i restauranten, benzin nok i bilen eller om guiden til den planlagte ekspedition rent faktisk er klar når I ankommer. Alt dette og mere til klarer vi for jer. Vi er med i kulissen og sørger for at alt spiller – også selv om der pludselig skal ændres i programmet.

Klik og bliv inspireret!

Incentive (tilskyndelse) rejser

Det handler om fleksibilitet og parathed, når der ikke megen tid til at planlægge og bestille en god belønningstur.

Incentiverejser er virksomhedens belønning til de ansatte, indfasning af nye medarbejdere, eller en rejse i forbindelse med en virksomhedsovertagelse. Den bruges også til at invitere ansatte og deres partnere med på en grupperejse, for at skabe et bedre kendskab til virksomheden.
Incentiverejse består gerne af en eller flere events og sociale arrangementer, kombineret med fagligt arrangement.

Da resultatet på en opgave, eller et budget, oftest ligger klart tæt på afrejse, giver det ikke megen tid til booking af billetter, hotelværelser, oplevelser mv. Her kan vi med vores solide erfaring, gode forbindelser og utrættelige kreativitet hjælpe jer, når belønningsturen, skal skrues sammen på kort tid. Og til en god pris.

Produktlancering

Lancering af jeres nye produkt eller koncept fortjener udelt opmærksomhed og optimale rammer. Vi finder dem.

Vi hjælper jer med at skabe de helt rette rammer og opnå en helstøbt event.

Ud fra jeres ønsker kommer vi med forslag til en eller flere locations, som vil være velegnede som ramme for lanceringen. Vi sørger for logistikken og at produkter og pr-materiale er fremme på location i god tid. Produktion af skilte, print på bannere, tøj o.lign kan vi også klare, så det hele hænger sammen.

Vi agerer gerne totalleverandør, og tager fuldt ejerskabet omkring jeres produktlancering.

Vi har stået for en lang række spektakulære produktlanceringer. Både i Danmark og ude i den store verden. Hvorfor ikke benytte en uspoleret, dansk ø til at præsentere en skummende nyhed?

Teambuilding

Det betaler sig at give jeres medarbejdere et socialt og mentalt ’kick’ væk fra hverdagens rutiner. Vi sørger for praktikken, logistikken og taktikken, så I kan koncentrerer jer om at følge jeres medarbejderes udvikling.

Teambuilding kan forme kulturen i en ny gruppe, eller skabe nødvendig forandring og udvikling i en fasttømret gruppe. Teambuilding er guld værd, men det skal gribes rigtigt an.

Det handler om at være kvalitetsbevidst, når sådan en tur planlægges. Opmærksomheden må ikke afledes af irritation over indkvartering, dårlig service, kedelig mad eller triste omgivelser.

Ved at overlade arrangementet til os, sørger vi for at tilrettelægge en række aktiviteter og udfordringer, der passer til jeres ønsker og teamets behov. Hvad enten der er tale om mentale, eller fysiske aktiviteter, arbejder vi udelukkende sammen med erfarne, professionelle instruktører. I er sikret at niveauet er i top, og at gruppen føler sig serviceret og veltilpas.

Events

Vil I byde jeres kunder eller medarbejdere på en særlig oplevelse? Vi skræddersyr jeres event – skaber rammer og muligheder for oplevelser, som indfrier jeres ønsker og behov.

Nogle firmarejser er mere eventprægede end andre. Skal jeg næste event bygges op omkring en Champions League kamp, et lokalopgør mellem Real Madrid og Barcelona, eller MotoGP løb i Spanien, et Formel-1 løb i Monaco, en koncert på Slane Castle i Irland – mulighederne er mange.

Eller skal vi skabes en helt unik event helt fra bunden? Måske på en eksotisk strand, toppen af et bjerg, nede i en saltmine, på en militærbase, en racerbane, i en fabriksbygning eller på et eventyrligt slot?

Stort set alt er muligt med de locations vi har adgang til via det internationale netværk, vi har bygget op over årene.

Explore jeres muligheder!

ARROWs oplevelse med Travel 4 Companies

Annette Jakobsen, Business Unit Manager

“Altid top professionel hjælp”

Se flere referencer her