Lissabon

Portugals hovedstad er en af de mindre europæiske hovedstæder. Alligevel rummer den mange kulturelle tilbud og har en helt særlig charme og atmosfære.

80
+ projekter afholdt indlands
1500
+ projekter afholdt udlands
1200
+ antal deltagere
Fakta
Land
Portugal
Indbyggertal
Ca. 500.000 (ca. 2,9 millioner i storbyområdet)
Areal
Ca. 100 km²
Sprog
Portugisisk
Valuta
Euro (€)
Tidszone
Western European Time (WET, UTC +0, sommertid UTC +1)
Lufthavn
Aeroporto Humberto Delgado (LIS) – Portugals største
Transport
Godt udviklet offentlig transport med metro, busser og sporvogne

Portugals hovedstad er en af de mindre europæiske hovedstæder. Alligevel rummer den mange kulturelle tilbud og har en helt særlig charme og atmosfære. Den oplever man eksempelvis på en tur med sporvogn op og ned ad de smalle, stejle stræder, hvor farvestrålende kalkmalerier smykker facaderne.

Lissabon er bygget på 7 høje ved Tejo-flodens udmunding i Atlanterhavet, og det giver en smuk udsigt fra områdets caféer og restauranter.

De kulinariske oplevelser er mangfoldige i Lissabon. Er man til det portugisiske køkken, er der mange spændende steder i det gamle kvarter Alfama. Eller man kan tage en færge over Tejo-floden til Barreiro og spise på en af de mange fiske- og skaldyrsrestauranter. Turen i sig selv er en smuk oplevelse. Det samme er udsigten til ”Golden Gate”, der er en tro kopi af Golden Gate-broen i San Francisco Bay.

Fra terrassen i det surrealistiske diskotek Lux kan man henslængt i sækkestole nyde udsigten over Tejo-floden. Hvis man da ikke hellere vil tilbringe en aften på Fadobar, hvor den traditionelle portugisiske folkesang bliver fortolket med melankoli og følelse. En oplevelse i sig selv!

Portugals klima er behageligt og varmt, og bare 17 km uden for Lissabon ligger den smukke kyst med mulighed for mange slags aktiviteter. Hvad med fx golf i ren verdensklasse eller en Jeep-safari på stranden? Eller måske kunne en tur ud på en vingård i området friste? Der er mulighed for det hele.

Praça do Comércio
Denne imponerende plads ved floden Tejo er omkranset af historiske bygninger og byder på en fantastisk udsigt. Her kan man virkelig mærke byens storhed og historie, mens man nyder atmosfæren.
Torre de Belém & Jerónimos Kloster
To af Lissabons mest ikoniske steder, hvor man kan opleve byens rige historie. Torre de Belém, der står majestætisk ved floden, og Jerónimos Kloster, et UNESCO verdensarvssted med manuelinsk arkitektur, giver et dybt indblik i Portugals fortid.
Tram 28
En tur med den berømte Tram 28 tager én gennem Lissabons gamle kvarterer som Alfama, Graça og Baixa. Det er en fantastisk måde at opleve byens charme og historie på – helt autentisk og uforglemmeligt.
Alfama & Fado-musik
Alfama, Lissabons ældste kvarter, byder på smalle gader og farverige bygninger. Her kan man dykke ned i den traditionelle fado-musik, som giver området sin helt specielle stemning og sjæl.
LX Factory & Baixa/Chiado
LX Factory er et kreativt centrum fyldt med kunstgallerier, restauranter og butikker, mens Baixa og Chiado tilbyder livlige shopping- og teaterkvarterer, hvor man kan finde alt fra trendy caféer til kulturelle oplevelser.
Elevador de Santa Justa
Den historiske Elevador de Santa Justa giver en spektakulær udsigt over Lissabon. Det er den perfekte måde at få et nyt perspektiv på byen og dens smukke landskab, mens man nyder den enestående arkitektur.
Sintra
En kort tur fra Lissabon bringer én til de eventyrlige slotte som Pena-paladset og Quinta da Regaleira. Sintra føles som en rejse til et magisk eventyrland, hvor historie og natur smelter sammen på en enestående måde.
Lisbon Food & Nightlife
Lissabons kulinariske scene er en oplevelse i sig selv. Fra pastéis de nata og bacalhau til byens livlige natteliv, især i Bairro Alto, hvor barer og musiksteder skaber en uforglemmelig stemning – der er altid noget spændende at opdage.
Kontakt os i dag og hør mere om hvad vi kan gøre for jer
Skal vi hjælpe jer med jeres næste firmaevent?

Kontakt os nu, og lad os byde ind på dit projekt, så I får en uforglemmelig oplevelse.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.