Dubai er et af de 7 Emirater. Byen er et mix af parker, Manhattan-lignende skyline, gamle fæstninger, nye moskeer, forretningscentre, regeringsbygninger og ørken, der strækker sig helt til byens grænse.
Dubai er et af verdens rigeste lande og har på en generation forvandlet sig fra karavaner og kameldrivere til en af de mest moderne byer i verden. I Dubai er der ingen krav om slør, og påklædningen er uformel – dog er bikinien kun passende ved stranden.
De mange guldmarkeder og basarer er et rent eldorado. Her kan du købe alt, og ægte mærkevarer handles side om side med plagiater, så vær opmærksom og skelne prisen.
I de seneste år er Dubai blevet betragtet som den vigtigste "port", når samhandel med de arabiske lande skal etableres. Dubai er da også den mest kendte by blandt de 7 emirater.
Den traditionelle gallamiddag kan med succes erstattes med en BBQ i ørkenen. Flere meter grill med alt, hvad hjertet kan begære, fra arabisk til europæisk køkken tilberedes, mens deltagerne kører rundt med jeeps, sandbuggies, rider på kameler og står på ski eller snowboard.
Når mørket falder på, er maden næsten klar, og spisningen glider over i en fest med mavedansershow, arabisk og europæisk musik. Festen fortsætter langt ud på natten under en stjerneklar himmel.